
Det betyder lys der brænder på tomme gange, cirkulationspumper der kører i døgndrift og et højt standby-forbrug på bl.a. IT-udstyr. Når energiforbruget kommer ned, drømmer skolen om
solceller og selvforsyning.
Skolelederen:
“Det er tidskrævende at huske knap 500 mennesker på at slukke lyset efter sig og tage stikket ud af stikkontakten, når de forlader IT-lokalet. Der er uden tvivl mange indsatssteder, men vi har svært ved at finde ud af, hvor vi skal starte. Og så er vi interesseret i at høre mere om solceller. Vi vil jo hellere bruge vores penge på eleverne frem for på el-regning”
BLUE INSTALL – rådgivende installatør:
“Det første indsatsområde er de ændringer der ligger lige til højrebenet – behovs- og bevægelsesstyring af bl.a. varmeanlæg og belysning. Alene det kan give skolen en årlig besparelse på knap 20% på elforbruget. I juli måned er elforbruget på 8000 kWh, hvilket er en indikator på energispild fordi skolen mere eller mindre står tom i denne måned. Når energiforbruget er sat ned, vil det være oplagt for skolen at investere i solceller, så de kan blive selvforsynende.
Besparelser kontra investeringer.
Årligt kWh forbrug: Ca. 140.000 kWh
Besparelse ved behovsstyring: Ca. 20.000 kWh
Investering: 100.000 kr.
Tilbagebetalingstid: 4 år
Besparelse ved solcelleanlæg: 115.000 kWh
Investering: ca. 1.000.000 kr.
Tilbagebetalingstid: 5 år*
* Da Privatskolen Frederikshavn kan benytte sig af nettomålerordningen og kan lagre den producerede strøm, er tilbagebetalingstiden forkortet.